Trådløst surround sound system

Skal du lave en lækker hjemmebio i stuen derhjemme, er det selvfølgeligt vigtigt at have et godt tv. Men er det på plads, er du langt fra klar til at sætte en god actionfilm på og poppe nogle popcorn. Det er nemlig næsten vigtigere – dog kun næsten – at have et godt lydsystem tilsluttet tv’et. Det er sjældent at den lyd, der kommer ud af tv’ets højtalere er særlig tilstrækkelig. Biograferne har fantastiske surround sound systemer, der gør det endnu mere livagtigt at se en film – men bare rolig, det kan du også få derhjemme. Et trådløst surround sound system er ganske uundværligt for en god filmaften, og eftersom det er vigtigt at lydkvaliteten er høj, er det også nødvendigt at give lidt for dit trådløse surround sound system.

For et surround sound system er det vigtigt med baghøjtalerne. Da de skal placeres bag ved sofaen, er det generelt at foretrække at de er trådløse, så der ikke ligger en masse ledninger og roder i stuen.

Find det perfekte anlæg til en overkommelig pris

Trådløse surround sound systemer kan være ret dyre – de ligger gerne i prislejet 5.000 til 12.000. Men hvis man vil have god lyd fra et godt tv, gælder det om ikke at gå alt for meget på kompromis med produktet for prisens skyld. I så fald kan det måske hellere betale sig at købe et stereoanlæg, hvis man også vil bruge højtaleren til musik, for det er ikke altid billige surround sound systemer kan spille musik i særlig høj kvalitet. På hifi-gear.dk finder du gode anmeldeser, der tager både pris og kvalitet i betragtning. Jeg kan klart anbefale at kigge forbi der.

Det kan også ske at din stue ikke egner sig godt til et trådløst surround sound system. Der skal nemlig gerne være halvanden meter fra sofaen til bagvæggen for den bedste surround sound oplevelse. Derudover er det også bedst hvis stuen er symmetrisk. Hvis din stue ikke har meget plads og er asymmetrisk, er stereoanlægget sandsynligvis også en bedre løsning.

Er din stue derimod helt perfekt til et trådløst surround sound system, så er det selvfølgelig dét, du skal have.

Undervurder ikke subwooferen

Et trådløst surround sound system består gerne af omkring 5 højtalere til at placere rundt omkring i rummet og en subwoofer. Er der til gengæld ikke en subwoofer inkluderet, så er det en god idé at investere i en. En sådan lægger nemlig en bund under lyden, hvad enten det så er musik eller filmlyd, eftersom en subwoofer kan gengive den dybeste bas i lyden. Subwooferen må altså ikke undervurderes.

god-lyd

 

 

 

 

Sådan overtaler du hende til at få et fedt anlæg

Drømmer du om at se actionfilm med en så hæsblæsende lyd, at det føles som om action-scenerne foregår i stuen? Så er det med at investere i et fedt anlæg. Hvis du ikke bor alene og derfor har én, der skal overtales før, du kan gå ud og købe det her lækre anlæg, så får du her et par tips til hvordan.

Fornuftige investeringer er gode investeringer

Er hun den fornuftige i jeres forhold? Så gælder det jo bare om at appellere til hendes fornuft. Et lækkert anlæg med fantastisk lyd kan virke som en drengerøvsagtig ting at investere i, men det er heldigvis langt fra sandheden. Lige så vel som mænd elsker god lyd, så gør kvinder det også. Men anlæg er dyre, for hvis man ikke vil gå på kompromis med kvaliteten – og hvem vil det? – så kræver det altså en slat penge for at få et fint anlæg. Til gengæld er det vigtigt at pointere, at et godt lydanlæg holder længe, hvis det er af god kvalitet, og at man ved at have en hjemmebio sandsynligvis vil bruge færre penge på at gå en biografen – som jo er en dyr fornøjelse. Så det er en investering, og det er en fornuftig én af slagsen.

Soundbar, stereoanlæg eller surround sound?

Hvis du virkelig vil vise din kæreste, at I altså skal have fat i et fedt anlæg, så er det vigtigt, at du ved, hvad I skal købe. Afhængig af jeres behov og hvordan jeres stue er indrettet, er der forskellige anlæg – soundbars, stereoanlæg eller et surround sound system.

En soundbar er oplagt, hvis der ikke er plads til at placere højtalere symmetrisk på hver sin side af fjernsynet. Soundbars er ikke så gode til musik, så hvis du også vil bruge dit anlæg til musik, er det derimod bedre at købe et 2.0/2.1 stereoanlæg. De er dog knap så gode til at opnå lækker filmlyd, men alligevel den bedste mulighed, hvis din stue ikke er optimalt indrettet til surround sound. Sådan et system kræver nemlig god plads bag ved sofaen, men er til gengæld også helt fantastisk i hjemmebioen. Gør derfor din research, og så vil det også fremstå over for din kæreste, at du virkelig vil have det her lækre anlæg. Og bare rolig, sandsynligheden for at hun også gerne vil have det, er faktisk ret stor.

skændes

 

 

 

 

 

 

Fed lyd i stuen

Når man interesserer sig for at lytte til musik, og man gerne vil have den bedst mulige oplevelse af at lytte til sine yndlingskunstnere derhjemme, er det helt essentielt, at man har fed lyd i stuen. Det får man, hvis man investerer i et godt anlæg og et par gode højtalere – og det er en vigtig prioritering, man skal lægge sig fast på, når man også gerne vil prioritere at have en rigtig god og fed lyd i stuen derhjemme. Hvis man afspiller musik på for eksempel ens computers højtalere, eller igennem et par meget små eller gamle højtalere, vil lydkvaliteten være væsentligt forringet, og dette kan også give en dårlig oplevelse af musikken. Hvis man vil have den bedst mulige lydkvalitet, må man altså også poste de penge, der skal til for at finde et par højtalere af rigtig god kvalitet.

Der findes mange forskellige typer af gode højtalere

Når man først har besluttet sig for at prioritere fed lyd i stuen derhjemme, skal man begynde at se sig om efter en producent af højtalere, der tilbyder en type af højtalere, som man kan lide. Det skal naturligvis gælde lydkvalitet, men det er også vigtigt at tænke på design og udseende. I de fleste hjem vil højtalerne nemlig skulle stå fremme, så man kan se dem, og de vil indgå som en del af stuens indretning. Derfor er det også vigtigt, at de komplimenterer den stil, man har indrettet sig med i sit hjem, og at de blender naturligt ind med de andre møbler – og ikke stikker for meget ud og tiltrækker sig uønsket opmærksomhed. Mange mennesker synes at gode højtalere skal høres men ikke ses.

Undersøg de forskellige muligheder for at få fed lyd i stuen

Der kan være rigtig mange forskellige måder at få fed lyd i stuen på, og man behøver ikke nødvendigvis at gøre det på den helt klassiske måde med to standardiserede højtalere. Man kan for eksempel få installeret et surround sound-system, hvis man har lyst til at få en helt stor og kvalitetsrig oplevelse af lyden, eller man kan tænke sine højtalere langt mere ind i indretningen og købe designerudgaver, som kan fås hos mange forskellige producenter. Hvis man prioriteret en fed lyd i stuen, vil det under alle omstændigheder være en rigtig god idé at undersøge mange forskellige muligheder – også nogle man måske ikke overvejede som det første.

stue